Flere Kundehistorier

1. Helle 2. Ulrik 3. Joachim 4. Birgitte 5.Tom

Helle

Helle Jespersen 40 år, salgskonsulent, gift og har en søn på 12 år. Har igennem mange år dyrket sejlsport på højt niveau, hele året rundt, og efterhånden melder småskavankerne sig!!

856bbdd7d4714a49b9309f47e131b415_Dorte_O__Jensen_o.jpg Jeg er kommet hos Jan Nørmark igennem de sidste 8 år. Det startede da jeg tilbage i år 2000, påbegyndte en OL satsning frem mod Athen i 2004, i sejlsport. Træningen var hård, og nogle steder på kroppen blev hårdt og langvarigt belastet. Den første opgave Jan fik, var overanstrengte nakke muskler samt ryg musklerne, som var blevet overbelastet. Jan fik efter nogle få behandlinger løsnet op for muskelømheden med fantastisk dybdegående behagelig massage. Nakken blev udstrakt, og jeg fik for første gang sat nåle i nakken og hovedet, for at tage smerterne og de spændinger jeg havde hele vejen op i hovedet. Jeg var meget imponeret, da jeg gik derfra og ikke længere følte at mit hoved vejede 20 kg. Smerterne forsvandt og jeg lærte hvordan jeg selv kunne lave udstrækninger på mine halsmuskler, så jeg kunne forebygge inden det hele snørede sig sammen igen.

De seneste par år, har jeg opsøgt Jan, når jer generelt har haft muskel ømhed. De fleste gange er det et par behandlinger i træk, og så er man godt kørende igen.

Min sidste skade, har været en overbelastet skulder efter et af de mere uheldige styrt på ski. Den har holdt mig søvnløs i flere måneder og til tider på smertestillende piller. Min læge anbefalede mig at holde den i ro og ingen overanstrengelser overhovedet. Efter nogle måneder, blev frustrationen så stor, da al aktivitet og sport var sat på standby. Jeg måtte ringede til Jan og fik nogle tider sat af. Jan, fik løsnet godt op i de muskler der efterhånden var blevet godt hårde omkring skulderen, både brystmuskler og de muskler under skulderbladet samt inde i armhulerne. Jan anbefalede, at vi skulle prøve at sætte en gang nåle i mig igen. Så ca. 15 nåle rundt om skulderen, i nakken, i armen og nede på anklen og en gang varme på i en halv time. Med kun denne ene behandling, havde svært ved at tro det, men smerterne var næsten helt væk. Der blev igen sovet som en bjørn!!

Alt i alt er Jan en fantastisk, dygtig massør og akupunktør, både praktisk og fagligt, og jeg har altid haft stor tillid til Jan`s behandlings måde. Jan har en evne, til at få en til at slappe godt af, og væk fra en stresset hverdag og altid med et stort smil.

De varmeste hilsner og knus

Helle

Til toppen


 

Ulrik

”Jeg havde siden 2005 døjet med smerter i ryg og ned i det ene ben. Smerterne var stærke og blev værre af at jeg dyrkede motion. Faktisk kunne bare en helt almindelig gåtur give smerter.

Min læge henviste mig til røntgen, kiropraktor og fysioterapeut – alt sammen uden nogen virkning. I 2007 havde jeg opgivet at finde en løsning, da min hustru lokkede mig forbi Jan. Han forstod, som den første, hvor mine smerter kom fra og hvordan de skulle behandles.

Allerede fra første behandling kunne jeg mærke en stor forbedring. Derefter har Jan behandlet mig med en blanding af massage og akupunktur – og med stor succes: Efter 7 mdr. med ca. to behandlinger hver måned var mine smerter reduceret til 0-10%.

Jan lærte mig en række strækøvelser, som kan tage smerten i opløbet. Det er helt fantastisk! Jeg kommer nok aldrig til at løbe, men jeg kan være næsten ligeså aktiv i hus og have, som før. Jeg kan cykle lidt igen, rulle på inliners og i april klarede jeg 3-4timers lange vandreture da vi var på rejse i Australien. Jeg går ikke længere til fast behandling, men klarer mig fint med mine strækøvelser.”

Mange Hilsner

Ulrik

Til toppen


Joachim

Vores ældste søn har astma, som han tager medicin for hver dag. Alligevel sker det en gang imellem, at han får anfald, så han har svært ved at trække vejret og hoster meget. Især om natten kan han hoste så meget, at han sover dårligt – og faktisk også forstyrrer resten af familien. Så ved vi, at det er tid til at få en aftale med Jan! Efter en enkelt behandling kommer drengen hjem med klare øjne, friske røde kinder og en fri og ubesværet vejrtrækning. Natteroen er genoprettet! Og anfaldet er så godt som overstået – sådan et anfald kan ellers vare mindst en uge.

Til toppen


Birgitte

Jeg får en gang imellem nogle migræneanfald, som kan påvirke mig i flere dage. Selv om jeg tager en migrænepille, varer det stadig et par dage, før jeg er helt frisk. For at forebygge får jeg jævnligt massage hos Jan, men hvis hovedpinen alligevel kommer, får jeg akupunktur. Efter en halv times behandling kan jeg allerede mærke en forbedring, og efter yderligere nogle timer er hovedpinen som regel helt væk, kvalmen er forsvundet, og jeg har det i det hele taget rigtig godt. Min erfaring er faktisk, at akupunktur hjælper væsentlig bedre end pillerne.

Jan er familiens uundværlige ”reparatør” af diverse skader og små-skavanker – f.eks. forstrakte eller overbelastede muskler, mindre skader efter sport osv.

Til toppen


Tom

Fantastisk akupunktur!

Først vil jeg fortælle lidt om hvorfra jeg kender Jan Nørmark. Det hele startede med at jeg igennem nogen tid havde fået lidt massage af min fætter, som efterhånden ikke havde overskud i kalenderen til massagen. Han anbefalede Jan (hvilket jeg ikke fortryder)

Jeg er derfor kommet hos Jan jævnligt gennem de seneste år med diverse problemer: ømme muskler pga. træning, trætte ben og ondt i ryggen fra arbejde eller lign.

Den 1. maj 2008 besluttede jeg mig for at stille op til DM i Atletic Fitness 2008. I den forbindelse snakkede jeg med Jan omkring mit forløb op til selve konkurrencedagen. Vi talte om kosten, træningsprogrammet og min arbejdssituation. Det kan lige fortælles at jeg arbejder som køkkenchef på et hotel, så det kan let blive til nogle lange dage ind imellem.

Mit diætforløb var beregnet til 10 uger hvor jeg stille trappede ned i kcal. og dermed langsomt faldt i fedtprocent. Dette er en meget struktureret proces og logisk nok også hård, idet jeg i de sidste uger får mindre kcal. end jeg forbruger og herved nemmere bliver træt og irriteret.

Vi snakkede om, at Jan igennem akupunktur kunne hjælpe mig med at bevare energien i kroppen, og jeg skal love for han har ret.

Jeg startede med at få behandling 1 gang om ugen og gik de sidste 3-4 uger over til 2 behandlinger. Især de sidste uger var jeg mærket af min hårde træning og diæt. Og når jeg trådte ind af døren hos Jan var jeg ofte rigtig træt og nærmest askegrå i ansigtet. Så kom nålene i og jeg lå på briksen i 20-30 min. Efter behandlingen følte jeg mig som et nyt menneske. Jeg kunne virkelig mærke energien fra akupunkturen og mange gange var jeg helt oppe at køre energimæssigt så der var overskud til mine gøremål.

Hvad og hvilke områder han er gået ind og har stimuleret er jeg ikke helt klar over, men kan kun sige at det har været fantastisk akupunktur.

Jeg er også helt sikker på, at næste gang jeg beslutter mig for et lignende projekt så skal jeg have Jan med ind over. Jeg er virkelig overbevist om at akupunktur kan hjælpe i rigtig mange situationer.

Tom Dessau.

Til toppen