Per Zesach, 44 år.
Officer i Flyvevåbnet og tidligere jagerpilot.
Diagnosticeret med uhelbredelig kræft i FEB 2015.
Gennemgået kemo-behandling fra MAR-SEP 2015.
Jeg har i f.m. med min kemo-behandling gået fast til akupunktur, og er overbevist om, at det har hjulpet mig i forhold til diverse bivirkninger af min kemo-behandling. Jeg startede hos Jan tidligt på sommeren 2015, da min daværende akupunktør skulle på ferie, og jeg havde brug for en ”ferie-afløser” 😉
Allerede fra første besøg hos Jan blev jeg overbevist om, at her var en mand, der gik anderledes og meget direkte til problemerne. I mit tidligere akupunktur-forløb havde der været meget fokus på kemo-behandlingens bivirkninger – og måske knap så meget på mit psykiske velbefindende. …Det fik Jan ændret på!!
Inden jeg fik konstateret kræft, var jeg særdeles aktiv med diverse træningsformer (cykling, spinning og CrossFit), men kemo-behandlingen (og en enkelt større kræftoperation) gjorde mig så træt og uoplagt, at jeg ikke kunne fortsætte dette træningsmønster. Dermed startede desværre også en ond spiral, hvor mindre lyst og overskud til træning – betød mindre træning – og dermed mindre energi – og dermed mindre lyst og overskud osv osv… ..Alt sammen hjulpet godt på vej af kemo-terapien!
Jan’s åbne og direkte facon, krydret med en grum humor, betød, at vi allerede fra første samtale kunne slå bro imellem mit fysiske og psykiske velbefindende – at der også var en mental side, der skulle ”behandles” førend helheden kunne opleve fremgang!
I en kombination af akupunktur, massage og samtaler guidede Jan mig til ”selv” at tage en beslutning om at genoptage cykeltræningen, hvilket lyder meget mere simpelt end det egentlig er, når man er kemo-patient…
Min første cykeltur bød på ikke mindre en 3 (glædes-)tåre-sammenbrud og en fantastisk følelse i hele kroppen!
Jeg var nok ikke selv klar over, hvor meget det betød for mig at kunne træne og holde min krop i form – at tage en smule kontrol over den hverdag, der nu stod i kræftens tegn.
Jeg formår nu at kombinere kemo-terapi, akupunktur og let/moderat træning – og oplever et fysisk velbefindende, som jeg – som kemo-patient – egentlig ikke kunne forvente på dette tidspunkt i mit kemo-forløb!
Jeg er overbevist om, at Jan er en positiv medvirkende faktor til min nuværende dagsform – og ser altid frem til mine behandlinger/samtaler på klinikken.
Per Zesach